OM OS

Mere end bare et træningscenter

Silverback Sportsgym er skabt ud fra en fælles passion for træning, sport og ønsket om at gøre tingene lidt anderledes.

Vi tror på, at et træningscenter skal være mere end blot et sted med maskiner og vægte. Det skal være et sted, hvor kvalitet, atmosfære og fællesskab går hånd i hånd. Et sted, hvor man har lyst til at være, hvor man bliver motiveret af sine omgivelser, og hvor man kan mærke, at der er lagt tanke og passion bag hver eneste detalje.

Det er netop den vision, der ligger til grund for Silverback.

“Et sted, hvor man har lyst til at være, hvor man bliver motiveret af sine omgivelser, og hvor man kan mærke, at der er lagt tanke og passion bag hver eneste detalje.”

DET ER NETOP DEN VISION, DER LIGGER TIL GRUND FOR SILVERBACK

DEL 1

VORES HISTORIE

01

Fra barndomsvenner til forretningspartnere

Historien om Silverback begynder længe før det første træningscenter slog dørene op.

Stifterne, Oliver og Andreas, er begge født og opvokset i Herlev. Faktisk er de født i samme måned, samme år og på samme vej. De har gået i folkeskole sammen og spillet ishockey på samme hold helt frem til midten af 20’erne.

Gennem ishockeyen blev styrketræning en naturlig del af hverdagen, og med tiden voksede interessen for træning til noget mere. Allerede dengang begyndte snakken om, hvor fedt det kunne være en dag at åbne sit eget træningscenter.

I mange år forblev det en tilbagevendende idé mellem træninger, kampe og ishockeysæsoner. Men da ishockeykarrieren sluttede, og hverdagen i stedet bestod af arbejde som henholdsvis revisor og fysioterapeut, begyndte tankerne for alvor at tage form.

Efter nogle år på arbejdsmarkedet besluttede vi os for at gøre noget ved drømmen.

I Olivers lejlighed på Herlev Hovedgade begyndte de første seriøse brainstorms. Idéer blev skrevet ned, diskuteret, ændret og udviklet. Alt fra navn, logo og farver til udstyr, indretning og den oplevelse, vi ønskede at skabe.

Og selvom mange idéer blev vendt og drejet, var det faktisk en af de allerførste, der endte med at blive til virkelighed.

Silverback Sportsgym var født

02

Fra idé til virkelighed
– Det første Silverback i Søborg?

Selvom vi begge er vokset op i Herlev, og drømmen oprindeligt var at åbne vores første center i hjembyen, viste det sig svært at finde de helt rigtige lokaler.

Muligheden opstod i stedet i Høje Gladsaxe Centret i Søborg, hvor vi fandt vores første hjem i det tidligere biblioteks lokaler.

Her begyndte det, der skulle vise sig at blive nogle både spændende, udfordrende og utroligt lærerige år.

For Silverback er ikke et koncept, der er blevet udviklet af et stort firma eller et eksternt bureau. Det er bygget op fra bunden af os selv.

BYGGET FRA BUNDEN AF OS SELV

Vi har selv stået for stort set alt

For Silverback er ikke et koncept, der er blevet udviklet af et stort firma eller et eksternt bureau. Det er bygget op fra bunden af os selv.

Før dørene åbnede

Fra nedrivning, gulvlægning og maling til opsætning af belysning, indretning, design og planlægning af træningsområder. Ofte med en hjælpende hånd fra gode venner og mennesker omkring os.

Og arbejdet stoppede bestemt ikke, da dørene åbnede.

og fortsat hver eneste dag

Vi har været – og er fortsat – involveret i alt fra rengøring, oprydning og reception til økonomi, bogføring, administration, markedsføring, hjemmeside, leverandøraftaler og tekniske installationer.

“fra rengøringsfolk til
direktører”

Man kan derfor med rette sige, at vi har haft alle roller i virksomheden – fra rengøringsfolk til direktører.

Det har krævet utallige arbejdstimer, lange dage og en hel del kompromiser. Men det har samtidig givet os muligheden for at skabe Silverback præcis, som vi ønskede det.

Med tiden voksede både medlemstallet og ambitionerne.

Efter cirka halvandet år blev Sebastian en del af ejerkredsen i forbindelse med en større udvidelse af centret. Vi gik fra cirka 800 m² til omkring 1.200 m² og kunne dermed skabe endnu bedre træningsfaciliteter og udvide vores udvalg af udstyr.

Det var en vigtig milepæl i Silverbacks udvikling.

BYGGET FRA BUNDEN AF OS SELV

Vi har selv stået for stort set alt

For Silverback er ikke et koncept, der er blevet udviklet af et stort firma eller et eksternt bureau. Det er bygget op fra bunden af os selv.

Før dørene åbnede

Fra nedrivning, gulvlægning og maling til opsætning af belysning, indretning, design og planlægning af træningsområder. Ofte med en hjælpende hånd fra gode venner og mennesker omkring os.

Og arbejdet stoppede bestemt ikke, da dørene åbnede.

og fortsat hver eneste dag

Vi har været – og er fortsat – involveret i alt fra rengøring, oprydning og reception til økonomi, bogføring, administration, markedsføring, hjemmeside, leverandøraftaler og tekniske installationer.

“fra rengøringsfolk til
direktører”

Man kan derfor med rette sige, at vi har haft alle roller i virksomheden – fra rengøringsfolk til direktører.

Det har krævet utallige arbejdstimer, lange dage og en hel del kompromiser. Men det har samtidig givet os muligheden for at skabe Silverback præcis, som vi ønskede det.

Med tiden voksede både medlemstallet og ambitionerne.

Efter cirka halvandet år blev Sebastian en del af ejerkredsen i forbindelse med en større udvidelse af centret. Vi gik fra cirka 800 m² til omkring 1.200 m² og kunne dermed skabe endnu bedre træningsfaciliteter og udvide vores udvalg af udstyr.

Det var en vigtig milepæl i Silverbacks udvikling.

Den 1. februar 2026 åbnede Silverback Gym Herlev, og dermed blev endnu en stor drøm til virkelighed.

Et nyt kapitel i Silverbacks historie – men med præcis den samme passion, de samme værdier og det samme ønske om at skabe noget særligt.

03

Tilbage til rødderne
– Silverback Gym Herlev

Efter cirka tre et halvt års hårdt arbejde i Søborg opstod en mulighed, som vi ikke havde forventet.

Vi blev kontaktet af folkene bag Herlev Bymidte Center, som havde hørt om Silverback og besøgt vores center i Høje Gladsaxe. De kunne se potentialet i vores koncept og ville høre, om vi kunne være interesserede i at åbne endnu et træningscenter – denne gang i Herlev.

Vores første svar var faktisk nej.

Vi havde stadig rigeligt at se til i Søborg og følte ikke nødvendigvis, at vi allerede var klar til center nummer to.

Men vi blev enige om, at det ikke kunne skade at tage et møde og se lokalerne.

Og efter at have hørt om mulighederne og set rammerne, var det pludselig svært at sige nej.

Det var trods alt Herlev. Byen, hvor vi begge var vokset op, havde gået i skole, spillet ishockey og i sin tid begyndt at drømme om vores eget træningscenter.

På mange måder føltes det som at vende hjem.

DEL 2

THE SILVERBACK CONCEPT

Hvorfor man som medlem skal vælge Silverback frem for et traditionelt fitnesscenter.

Hvorfor Silverback?

Navnet Silverback og gorillaen som symbol er langt fra tilfældigt.

En silverback er den store, stærke og erfarne han-gorilla, som leder og beskytter sin flok. Gorillaer lever i stærke sociale fællesskaber, hvor sammenhold, respekt og omsorg for hinanden er en naturlig del af flokkens liv.

Det var netop de værdier, vi ønskede at overføre til vores træningscentre.

For os er Silverback mere end et navn eller et logo. Det symboliserer den kultur, vi ønsker at skabe.

Sammenhold

Et fællesskab, hvor der er plads til alle, uanset niveau, erfaring eller ambitioner.

Respekt

Hvor vi respekterer hinanden, passer på vores udstyr og omgivelser.

Omsorg

Vi bidrager til en god atmosfære for hinanden og flokken.

“Silverback er rammen om flokken
– og vores medlemmer er flokken.”

Man behøver ikke være den største eller stærkeste for at være en del af Silverback. Man skal blot have lyst til at være en del af fællesskabet.

Et anderledes træningsunivers

Vores baggrund i ishockey har ikke kun præget vores passion for træning. Den har også haft stor betydning for Silverbacks visuelle identitet.

Særligt den nordamerikanske sportskultur har altid inspireret os. Her er kreative holdnavne, markante logoer, stærke farver og gennemførte visuelle identiteter en stor del af oplevelsen.

Vi syntes, at noget af den kreativitet manglede i den danske fitnessbranche.

Vi ønskede at skabe et træningsunivers med mere personlighed, mere kant og en identitet, der var til at genkende.

Derfor blev gorillaen omdrejningspunktet for vores logo, mens lilla, sort, sølv og grå blev vores karakteristiske farver. En kombination, vi både syntes fungerede visuelt, og som skilte sig ud fra det, vi ellers så på markedet.

Silverbacks farver

Vi ville skabe de træningscentre,
vi selv altid havde drømt om at træne i.

Samtidig har vi altid haft en interesse for graffiti, street art og råt, industrielt design. Det blev derfor naturligt at kombinere disse elementer med moderne indretning, LED-belysning, neonskilte og eksklusive materialer.

Resultatet er den særlige Silverback-stil, hvor det rå og rustikke møder det moderne og eksklusive.

Men designet handler ikke kun om udseende.

Vi tror på, at omgivelserne har betydning for træningsoplevelsen. At den rette atmosfære, musik, belysning og indretning kan være med til at skabe motivation, energi og lysten til at give den lidt ekstra.

Vores filosofi

KVALITET I ALLE DETALJER

Hos Silverback har vi fra første dag haft én grundlæggende ambition:

At hæve standarden for, hvad man kan forvente af et træningscenter i Danmark.

Det handler først og fremmest om træningen.

Vi prioriterer kvalitetsudstyr fra nogle af branchens førende producenter, gennemtænkte træningsområder og faciliteter, der giver vores medlemmer de bedste forudsætninger for at nå deres mål.

Men for os stopper kvalitet ikke ved udstyret.

Det handler også om vedligeholdelse, rengøring, atmosfære, musik, indretning og alle de små detaljer, som tilsammen skaber den samlede oplevelse.

Vi ønsker et træningsmiljø, hvor seriøs træning og god stemning sagtens kan eksistere side om side.

Plads til både nybegynderen, den erfarne motionist og den ambitiøse atlet.

Hvor man kan komme for at passe sin egen træning, men samtidig føle sig som en del af noget større.

Og måske vigtigst af alt: Et sted, hvor man kan mærke, at dem, der står bag, faktisk går op i det.

Vi er selv aktive brugere af vores centre, og vi arbejder hver eneste dag på at udvikle, forbedre og vedligeholde de rammer, vi har skabt.

For os er Silverback ikke bare en virksomhed. Det er et projekt, vi har lagt en enorm del af vores liv i, og som vi fortsat brænder for at gøre bedre.

VI ER KUN LIGE BEGYNDT

Det, der startede som en tilbagevendende idé mellem to barndomsvenner, har udviklet sig til et voksende træningsfællesskab med centre i både Søborg og Herlev.

Og selvom meget har ændret sig siden de første brainstorms i lejligheden på Herlev Hovedgade, er grundtanken stadig den samme.

Vi vil skabe træningscentre med personlighed, kvalitet og en atmosfære, man ikke finder alle steder.

Steder, hvor medlemmerne føler sig velkomne, hvor udstyret og faciliteterne bliver taget seriøst, og hvor fællesskabet er en lige så vigtig del af oplevelsen som selve træningen.

Vi er stolte af det, vi har bygget indtil nu, men vi er langt fra færdige.

Velkommen til Silverback

Velkommen til Silverback